• Læs op

Historie og baggrund

Bliv klogere på udviklingen af tilgangen til mennesker med autisme og Autismecenter Syds rolle

Indhold

    Udvikling i borgernes rettigheder

    Igennem de seneste 50 år har der fundet en udvikling sted for borgere med udviklingshæmning fra at have været nærmest ikke-borgere til i dag stort set at være ligestillede og ligeværdige borgere i det danske samfund.Der er mange milepæle i udviklingen af måden man ser borgere med udviklingshæmning på.

    Blandt milepælene er:

    • 1959 loven 
    • Udlægningen af særforsorgen i 1980 
    • Førtidspension på lige vilkår i 1994 
    • Værgemålsloven 1997 
    • Ophævelse af institutionsbegrebet i 1998

    Med loven af 1959 samles varetagelsen af de udviklingshæmmede under staten. Samtidig lægges der vægt på begreber som ligeværdighed, rettigheder og et liv så nær det normale som muligt, ligesom der bliver undervisningspligt for de udviklingshæmmede børn, der vurderes undervisningsduelige.

    Som led i en større socialreform i 1970`erne udlægges særforsorgen, der omfatter udviklingshæmmede borgere, i 1980 til amterne og kommunerne. Denne udlægning betyder samtidig overgangen fra en lægedomineret tilgang med læger som ledere, hvor fokus var udviklingshæmning som sygdom, til en pædagogisk tilgang og pædagogisk ledelse, hvor fokus er udvikling af kompetencer samt behandling og kompensation af de problemstillinger udviklingshæmningen medfører. Der bliver samtidig indført undervisningsret og –pligt for hele persongruppen. Der kommer fornyet fokus på begreberne ligeværdighed og normalisering, ligesom begrebet livskvalitet bliver central.

    I 1993 besluttes ændring af Lov om social bistand således at udviklingshæmmede, der bor på institutioner skal betale for de ydelser de modtager, herunder selve boligen. Medarbejderne og dermed selve den pædagogiske støtte finansieres dog af kommunerne. Denne ændring betyder videre, at de udviklingshæmmede tildeles førtidspension, således at de kan betale ydelserne.

    I 1997 besluttes ny værgemålslov, der bygger på to hovedprincipper: 

    • Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, i hvilket omfang, der er brug for en værge til at varetage økonomiske og personlige forhold.
    • Værgemålet må ikke være mere omfattende end nødvendigt. 

    I 1998 besluttes Lov om social service som afløser for Lov om social bistand. Alene ændringen fra bistand til service indikerer en væsentlig forandring i synet på det offentliges tilgang til borgeren. Samtidig besluttes institutionsbegrebet ophævet, hvilket betyder at borgeren bor i egen bolig med de rettigheder, der knytter sig hertil. På praksisplanet betyder det konkret, at medarbejderne ikke arbejder i en af det offentlige ejet bygning men i borgerens eget hjem.

    Blandt de afledte konsekvenser af udviklingen fra især 1993 og frem er, at de udviklingshæmmede er blevet gjort til borgere på lige fod med den øvrige befolkning, de er blevet gjort selvstændigt ansvarlige, de er blevet gjort til forbrugere m. m.

    Mere generelt set har udviklingen i såvel foranstaltningerne (dagtilbud, undervisningstilbud etc.) til persongruppen som de lovgivningsmæssige ændringer henover især de seneste 30 år bidraget til, at persongruppen er bibragt væsentligt flere kompetencer og også at de i stigende grad stiller krav til deres liv på lige fod med den øvrige befolkning. 

    Autismecenter Syd og udviklingen i Sønderjylland

    Med overgangen fra staten til amterne og kommunerne i 1980 påbegyndtes der samtidig en ændring i tilgangen til borgerne, idet man fra at have haft et sygdomsfokus bevægede sig til et fokus på udvikling, pædagogisk behandling og integration i normalsamfundet.

    Autismecenter Syd har i kraft af sin historie været meget tidligt med i denne udvikling uden at have rod i den lægedominerede tilgang fra før 1980. En yderligere facet er, at Sønderjyllands Amt, der etablerede Skovbo, i løbet af 1980`erne nyetablerede en lang række forskellige foranstaltninger til udviklingshæmmede og herunder personer med autisme, idet der i 1980 kun var meget få foranstaltninger i amtet. Der blev således meget tidligt arbejdet målrettet med udvikling og integration.
     
    Mere konkret betyder det, at Autismecenter Syd har en lang og solid erfaring i at arbejde med inddragelse af:

    • Forældre og pårørende som betydende samarbejdsparter
    • Integration således at forstå, at de er synlige i dagligdagen og hermed accepteres som ligeværdige medborgere af det omgivende samfund
    • Et konstant fokus på hvorledes vi kan udvikle den enkeltes kompetencer
    • Etik i betydningen hvad vi intuitivt ved er rigtigt at gøre i mødet med medmennesket, vores målestok er, hvorledes vi selv ønsker at blive mødt
      • Når et menneske med autisme slår sig selv, hjælper vi ikke alene borgeren med autisme ved at møde denne og hjælpe denne til ikke at slå sig selv, vi hjælper også os selv i den forstand, at vi ikke forråes af at acceptere, at det kan vi ikke gøre noget ved – vi gør det der er rigtigt at gøre, nemlig ikke at acceptere at en medborger har det dårligt
      • Etikken fordrer os også på den måde, at vi er forpligtede på at sørge for at omverdenen er opmærksom på at borgerne med autisme har de samme rettigheder som  andre borgere samt at de har behov for udvidet hjælp for at kunne leve et ordentligt liv – vi gør det der er rigtigt at gøre nemlig at søge at fastholde samfundet på dets forpligtelse i forhold til dets svageste medborgere

    Henover 1990`erne finder der en række lovændringer sted, der bidrager til i væsentlig grad at ændre relationerne mellem borger og medarbejder. Med tildeling af pension ligestilles disse borgere økonomisk med andre borgere i den forstand, at de nu har eget forsørgelsesgrundlag. Sammenholdt med den senere ophævelse af institutionsbegrebet og tilkomsten af ”Frit valg ordningerne” bliver de i princippet i stand til at købe deres personlige fornødenheder og den pædagogiske støtte andetsteds end af det offentlige.

    Mere generelt bidrager Serviceloven til, som afløser for Bistandsloven, at medarbejderne mere bliver anskuet som en service for borgeren. Det offentlige er på en række områder i konkurrence med private udbydere af støtte til borgere i eget hjem.

    En afledt konsekvens af denne udvikling er, at borgerne frisættes på godt og ondt.

    Mere konkret betyder det, at Autismecenter Syd har en lang og solid erfaring i at arbejde med inddragelse af:

    • At rådgive og vejlede mere end at styre 
    • At rådgive og vejlede borgeren og dennes pårørende, hvor de så kan træffe andre beslutninger

    Mere overordnet har udviklingen henholdsvis ændret medarbejdernes rolle fra at yde hjælp til den svage og trængende borger til at servicere en borger, der har sine egne midler at købe hjælpen for og hermed også retten til at træffe beslutning og flyttet arenaen for udøvelsen af opgaven fra det offentliges arena (institutionen) til borgerens arena (dennes private bolig). Magtforholdet er således blevet radikalt ændret.

    Mere konkret betyder det, at Autismecenter Syd har erfaring i at arbejde med:

    • Borgere der i stigende grad bliver aktive aktører i eget liv
    • De problemstillinger og krav det stiller til medarbejderne at yde service og at vejlede i stedet for at træffe beslutning
    • Inddragelse af ny teknologi der befordrer borgerens selvstændighed